06. September 2010   |    08:49

For Høpfner Partners ApS  handler byggeri om at skabe gode helhedsløsninger, hvad enten der er tale om at udstykke en grund, opføre et nyt byggeri eller renovere en eksisterende bygning. Alle vores projekter tager afsæt i at indtænke mennesker og udnytte landskaber og eksisterende arkitektur på en måde, der resulterer i velfungerende og harmoniske helhedsløsninger.


Hos Høpfner Partners ApS bekender vi os til solidt byggeri skabt af gode materialer, og vi afsøger løbende industrielle produktionsmåder i forsøget på at strømline arbejdsprocesser og nedbringe omkostninger. Vi vil nemlig hellere investere ressourcerne der, hvor de gør en forskel, det kan f.eks. være i udviklingen af arkitektur, der er med til at løfte et kvarter eller sætte et nyt boligområde på landkortet.

VM BJERGET er en kombineret beboelsesejendom og P-hus i Ørestad City. Huset nærmest vokser op af jorden fra syd-øst mod nord-vest og et giver bygningen karakter af en bjergskråning, hvilket understreges af frodigt grønne taghaver – og en 2.700 m2 stor gengivelse af Mount Everest bjergmassivet på bygningens side.